Hop til hovedindholdet

Arbejdernes Landsbank logo

bArseL² netværk - Mors og fars tilknytning til barnet – forstå forskellen


Dato og tid

Onsdag d. 6. oktober 2021 kl. 10:00 til 12:00

Sted

AL², Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys), 1358 København K AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K

bArseL² netværk - Mors og fars tilknytning til barnet – forstå forskellen


Arrangementsbeskrivelse

bArseL² netværk - for dig der ønsker faglig fordybelse og indsigt, mens du er på barsel



Mors og fars tilknytning til barnet – forstå forskellen

Er det kun mor, der kan putte? Sætter far for mange grænser? Eller er mor for blød? Mette Carendi gæster bArseL² Netværk og gør os klogere.

Mange mænd og kvinder knytter sig til deres børn på forskellige måder og har ofte også forskellige syn på opdragelse. Når alt er lutter idyl, er disse forskelle berigende og interessante, men når bølgerne går højt, kan det være svært for begge parter at håndtere. Det er ikke uden grund, at forskellige værdisæt og opdragelsestilgange er en af de mest hyppige årsager til skænderier i parforholdet.

Deltag i bArseL² Netværket og få gode råd til, hvordan I bedst håndterer jeres forskelle i parforholdet og forældreskabet, så I kan skifte bekrigelsen ud med berigelsen.

I løbet af de to timer kommer Mette Carendi bl.a. ind på følgende:

  • Hvorfor mange fædre synes det er svært at finde ud, hvordan de bedst hjælper til, når deres barn er helt ny i verden.
  • Hvorfor det ofte ender med kun at være mor, der kan putte barnet i de tidlige år.
  • Hvorfor mange kvinder synes, at deres mandlige partner er for hård i grænsesætningen.
  • Hvorfor mange kvinder kan have en tendens til at ”tage over”.

Det er alle scenarier, som de fleste forældre kender til, og hos nogle kan de udvikle sig til en opslidende ond spiral. Mette Carendi forklarer, hvorfor det ofte er sådan og giver gode råd, som kan hjælpe jer med at bryde dynamikken – og vende forskellene til noget positivt.

Om Mette Carendi
Mette er cand.mag. i psykologi med speciale i følelser og tilknytning og er rådgiver, underviser, forfatter og foredragsholder.

I 2012 stiftede hun firmaet Harmoniske Unger og udgav i 2015 bogen Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær. I 2018 videreudviklede Mette virksomheden, der nu fik navnet Human Emotions, og i maj 2019 udkom Mettes seneste bog Tænd for forbindelsen – forstå tilknytningens kunst.


Om bArseL² Netværk

Hvad er bArseL²s Netværk?
I AL² tilbyder vi faglige og inspirerende netværksmøder for dig, der er på barsel. Møderne holdes den første onsdag i hver måned – og der er selvfølgelig også plads til din baby! Vi sætter fokus på din personlige og faglige udvikling og inviterer hver gang en gæst til at gøre os klogere på et udvalgt emne.

Hvem er deltagerne?
bArseL²s Netværk er for dig, der ønsker at møde andre mødre og fædre på barsel og aktivt deltage i netværk. Vi skaber rammerne for netværk og hjælper dig med at booste din karriere.

Koster det noget at deltage?
Det er gratis at deltage, men vi har en forventning om, at du deltager aktivt i netværket og ønsker at mødes med ligesindede samt blive inspireret af faglige indlæg. Tilmelding sker nederst på siden og er bindende. 

Konceptet

  • Netværksmøde i AL² den første onsdag i måneden
  • Formiddage kl. 10.00-12.00
  • Faglige og inspirerende indlæg fra udvalgte gæster
  • Netværk og sparring med andre barslende forældre
  • Vi byder på god kaffe og en croissant
  • Plads til baby
  • Gratis deltagelse


Se kommende netværksmøder og gæster på www.al-bank.dk/events 


Om AL²

Læs mere om AL² og se vores mange gratis arrangementer her


Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen!

Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank

 ______________________________________________________