Hop til hovedindholdet

Arbejdernes Landsbank logo

Kom i gang med den grønne omstilling - hvad er de vigtigste første skridt? Udsat


Dato og tid

Tirsdag d. 26. oktober 2021 kl. 16:00 til 19:30

Sted

Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding Business Kolding
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding

Kom i gang med den grønne omstilling - hvad er de vigtigste første skridt? Udsat


Klima og CO2-reduktioner er blevet vilkår, som virksomheder i dag skal og må forholde sig til – og det vil inden for få år kun komme til at fylde endnu mere for dansk erhvervsliv, men hvordan kommer din virksomhed i gang med det arbejde? 

På dette seminar sætter vi fokus på samspillet mellem forretning, klima og verdensmål og har inviteret personligheder og virksomheder, der har erfaring med bæredygtig omstilling, til at fortælle, hvordan man tager hul på den proces. Deltag på dette erhvervsseminar, og hør hvordan du gør FN´s verdensmål anvendelige for din virksomhed og dermed skaber en konkurrencemæssig fordel.

Tidligere formand for FN´s generalforsamling Mogens Lykketoft giver et topaktuelt indblik i FN´s arbejde med de 17 verdensmål og sætter dem i nutidigt perspektiv.

Derudover kommer adm. dir. Jens Broch, Sunset Boulevard, og giver os en indsigt i, at omstilling til bæredygtighed og evnen til at tjene penge ikke er to modpoler – tværtimod! Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, har vist, at bæredygtighed og grøn omstilling kan skabe vækst og solide resultater.

Deltag på vores erhvervsseminar og få en klar forståelse og viden om verdensmålene og håndgribelige eksempler fra den virkelige verden. Du går ikke tomhændet hjem! 

Program:
Kl. 16.00   Ankomst og kaffe/te
Kl. 16.30   Velkomst og introduktion v/ Michael B. Jakobsen og Jeppe Juul Borre
Kl. 16.45   FN’s Verdensmål v/ Mogens Lykketoft 
Kl. 18.00   Pause med kaffe/te
Kl. 18.15  Sunset Boulevard v/ Jens Broch – grøn omstilling som vækstdriver.
Oplev en dynamisk dialog med konkrete indspark og markante holdninger til bæredygtighed, grøn omstilling, handlingsorienteret kommunikation, adfærdsændrende data og effekten af faktisk at gøre noget!
Kl. 19.00   Afslutning v/ Michael B. Jakobsen

Vi serverer en let anretning efter arrangementet og håber, at du har lyst til at blive og netværke.

Ønsker du eller nogen i dit netværk at deltage på en anden dato, kan du tilmelde dig her:

Odense: Mandag d. 1. november 2021 kl. 16:00 til 19:30. 

København: Tirsdag d. 2. november 2021 kl. 16:00 til 19:30. 

Aarhus: Torsdag d. 18. november 2021 kl. 16:00 til 19:30. 

Aalborg: Tirsdag den 30. november 2021 kl. 16:00 til 19:30.