Indlæser
bArseL² netværk - fremtidens digitale platforme
Vis lignende arrangementer
Dato og tid
Onsdag d. 4. maj 2022 kl. 10:00 til 12:00
Sted
AL²,
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys),
1358 København K
AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K
For dig der ønsker faglig fordybelse og indsigt, mens du er på barsel
Fremtidens digitale platforme
- hvor bevæger vi os hen?
På dette netværksmøde, har vi inviteret Steffen Nyholt Petersen fra Danmarks største mediebureaugruppe, GroupM, til at opdatere os på digital markedsføring.
Vi kigger ind hvilke trends og tendenser, der driver markedet, og hvordan vi i en dansk kontekst skal forholde os til dem. Vi skal se nærmere på annoncering på sociale kanaler som Facebook og Snapchat, og vi skal dykke ned i mekanikken og finde svar på, hvorfor bannere på fx TV2.dk er forskellige, alt efter hvilken person man er.
Steffen vil også gøre os klogere på, hvordan man arbejder med Google, og hvad man selv kan gøre for at få en god placering.
Dette netværksmøde er specielt for dig, som har interesse for eller arbejder med digital markedsføring.
Om Steffen Nyholt Petersen
Steffen er digital direktør hos Mindshare, som er en del af GroupM, der er Danmarks største mediebureaugruppe. Steffen har gennem de sidste 10 år arbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder og hjulpet dem med at komme på den digitale dagsorden.
Om bArseL² Netværk
Hvad er bArseL² Netværk?
I AL² tilbyder vi faglige og inspirerende netværksmøder for dig, der er på barsel. Møderne holdes den første onsdag i hver måned – og der er selvfølgelig også plads til din baby! Vi sætter fokus på din personlige og faglige udvikling og inviterer hver gang en gæst til at gøre os klogere på et udvalgt emne.
Hvem er deltagerne?
bArseL²s Netværk er for dig, der ønsker at møde andre mødre og fædre på barsel og aktivt deltage i netværk. Vi skaber rammerne for netværk og hjælper dig med at booste din karriere.
Konceptet
- Netværksmøde i AL² den første onsdag i måneden (undtagen jul/aug)
- Formiddage kl. 10.00-12.00
- Faglige og inspirerende indlæg fra udvalgte gæster
- Netværk og sparring med andre barslende forældre
- Vi byder på god kaffe og en croissant
- Plads til baby
- Gratis deltagelse
Om AL²
Læs mere om AL² og se vores gratis arrangementer her
Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen!
Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank
______________________________________________________