Hop til hovedindholdet

Arbejdernes Landsbank logo

Farmands Barselssalon - væk din indre håndværker Aflyst

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 30. november 2022 kl. 10:00 til 13:00

Sted

AL², Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys), 1358 København K AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K

Farmands Barselssalon - væk din indre håndværker Aflyst

Vis lignende arrangementer




Væk din indre håndværker – for farmænd på barsel

Lær at bruge værktøjet, byg din egen hylde og lær at hænge den op

Kom og hæng ud i Farmands Barselssalon og mød andre fædre på barsel

Vær med onsdag den 30. november kl. 10-13, når vi sammen med Jasper Ritz og David Mandel fra podcasten ”Farmænd”, inviterer til hygge og sjov i din barsel.

Vi har inviteret Casper Kjerumgaard, der er tømrer og bygningskonstruktør. Casper vil fortælle os, hvilket værktøj man skal eje, uanset om man bor i hus eller lejlighed. Han viser, hvordan værktøjet virker, og vi skal sammen lære at bygge vores eget drømmeprojekt. Casper tror på, at hvis man kender de grundlæggende principper, kan man selv bygge både stort og småt.

Til dette event er der plads til både ti tommelfingre og kontorhænder.

Vi serverer dejlig varm kaffe (dem får du nok ikke mange af i din barsel) og en lækker croissant fra Emmerys. Vi sørger for, at der er hyggeligt og plads til både dig og din baby. Vi sørger også for, at næste gang, der skal sættes noget op hjemme hos dig selv, kan du selv klare det, bygge din egen hylde OG den hænger i vatter.

Om Casper Kjerumgaard
Casper er udlært tømrer og uddannet bygningskonstruktør. Han har de sidste 15 år været selvstændig. På instagram @casperkjerumgaard viser han andre, hvordan man selv bygger, sliber, skruer, hamrer og genbruger materiale. Casper har lovet høj energi og cowboytricks!

Om samarbejdet med ”Farmænd” podcasten med David Mandel og Jasper Ritz
Som far på barsel er der ikke mange alternativer til aktiviteter og rum, hvor man kan mødes med ligesindede fædre på barsel. Derfor har Arbejdernes Landsbank, i samarbejde med ”Farmænd”, valgt at åbne dørene i AL² for fædre på barsel. Vi vil i efteråret 2022 invitere til forskellige events, og du er velkommen til at deltage i et eller flere. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at være kunde i Arbejdernes Landsbank. Du kan se programmet og tilmelde dig på www.al-bank.dk/events - skynd dig, da det er først til mølle-princippet, og der er et begrænset antal pladser.

Masser af arrangementer i AL² - helt gratis
I AL² ved Nørreport afholder vi masser af aktiviteter. Læs mere om AL² og se kommende aktiviteter her

Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen

Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk