Hop til hovedindholdet

Arbejdernes Landsbank logo

bArseL² netværk- Karrierekvinder – snak om turbokvinder og ligestilling

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 4. januar 2023 kl. 10:00 til 12:00

Sted

AL², Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys), 1358 København K AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K

bArseL² netværk- Karrierekvinder – snak om turbokvinder og ligestilling

Vis lignende arrangementer


bArseL² netværk - for dig der ønsker faglig fordybelse og indsigt, mens du er på barsel


Karrierekvinder – snak om turbokvinder og ligestilling

Danmark har en pinlig 29.-plads i verden, når det kommer til ligestilling mellem køn. Alligevel halter det med at have en konstruktiv debat om, hvad vi kan gøre for at skabe mere ligestilling.

Vi har inviteret Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen, der bl.a. står bag podcasten ”Karrierekvinder”. De vil fortælle om, hvordan det reelt står til med ligestilling de steder, du måske ikke selv oplever til daglig – fra byggepladser til børnehaver.  Gennem cases, studier og selvrefleksion bliver du klædt på med saglige argumenter, du kan bruge, næste gang du er i en samtale om ligestilling, hvad enten det er til et middagsselskab, i kantinen eller i bussen. Du får også råd om, hvad du selv kan gøre som organisation, og hvordan du kan være med til at sætte turbo på ligestillingen.

Vi kommer også ind på begrebet ”superkvinde”. Bland lige dele samfundsidealer og forældede kønsnormer med en sjat perfekthedskultur og vi har en sprængfarlig cocktail – for hvis kvinder får børn, begynder de for alvor at halte efter mændene på en lang række karriereparametre. Men hvorfor er det så svært at kombinere arbejde og familie, når man gerne vil være både omsorgsfuld mor og ambitiøst karrieremenneske?

Bliv klogere, når vi mødes i AL² til bArseL² Netværk.

Om Rikke og Naja
Rikke er direktør for Branding og Marketing i kommunikationsbureauet Advice, hvor hun er leder for 20 chefer og rådgivere. Rikke blev udnævnt til én af de 100 største business talenter i Danmark af Berlingske i 2021. Naja er seniorkonsulent, antropolog og virksomhedsejer af Lind Perspective. Naja har gennem sin karriere arbejdet med at afdække menneskers adfærd, behov og værdier med fokus på, hvad vi som individer og organisationer drives og motiveres af.

Om bArseL² Netværk

Hvad er bArseL² Netværk?
I AL² tilbyder vi faglige og inspirerende netværksmøder for dig, der er på barsel. Møderne holdes den første onsdag i hver måned – og der er selvfølgelig også plads til din baby! Vi sætter fokus på din personlige og faglige udvikling og inviterer hver gang en gæst til at gøre os klogere på et udvalgt emne.

Hvem er deltagerne?
bArseL²s Netværk er for dig, der ønsker at møde andre mødre og fædre på barsel og aktivt deltage i netværk. Vi skaber rammerne for netværk og hjælper dig med at booste din karriere.

Konceptet

  • Netværksmøde i AL² den første onsdag i måneden (undtagen jul/aug)
  • Formiddage kl. 10.00-12.00
  • Faglige og inspirerende indlæg fra udvalgte gæster
  • Netværk og sparring med andre barslende forældre
  • Vi byder på god kaffe og en croissant
  • Plads til baby
  • Gratis deltagelse

Om AL²
Læs mere om AL² og se vores gratis arrangementer her


Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen!

Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank

 

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk