bArseL² netværk - for dig der ønsker faglig fordybelse og indsigt, mens du er på barsel
Alle kan blive gode netværkere, uanset om de er introverte eller ekstroverte. Det handler om at sætte sig selv i spil og arbejde endnu mere strategisk, målrettet og systematisk med at netværke.
Vi har inviteret Susie Lynge, direktør i Netværks Akademiet, til at gøre os klogere på netværk. Hvordan gør man, hvordan bliver man dygtig, og hvad kan man bruge netværk til? Både på barsel og i sin erhvervskarriere.
Du får ny viden, inspiration, enkle værktøjer og eksempler. Indlægget fra Susie Lynge er præget af positiv energi og har et operationelt, hverdagsorienteret fokus. Alle bliver involveret og får bragt sig selv i spil undervejs.
Susie Lynge fortæller bl.a. om:
- Hvorfor er min barsel en god anledning til at udvikle mit netværk i en karrieremæssig/kommerciel sammenhæng?
- Hvilke netværksmuligheder tilbyder barslen lige netop på?
- Hvordan plejer og udvikler jeg mit netværk i min barsel?
- Hvordan kan de relationer, jeg skaber i denne periode, udvikle sig til kommercielle?
- Hvordan bliver jeg en dygtig netværker?
- Bliv skarpere på, hvad du drømmer om.
Om Susie Lynge
Susie Lynge er direktør i Netværks Akademiet. Hun er foredragsholder, underviser, forfatter og erhvervscoach og har trænet over 30.000 medarbejdere og ledere i strategisk networking og videndeling.
Om bArseL² Netværk
I AL² tilbyder vi faglige og inspirerende netværksmøder for dig, der er på barsel. Møderne holdes den første onsdag i hver måned – og der er selvfølgelig også plads til din baby! Vi sætter fokus på din personlige og faglige udvikling og inviterer hver gang en gæst til at gøre os klogere på et udvalgt emne.
Hvem er deltagerne?
bArseL²s Netværk er for dig, der ønsker at møde andre mødre og fædre på barsel og aktivt deltage i netværk. Vi skaber rammerne for netværk og hjælper dig med at booste din karriere.
Konceptet
- Netværksmøde i AL² den første onsdag i måneden (undtagen jul/aug)
- Formiddage kl. 10.00-12.00
- Faglige og inspirerende indlæg fra udvalgte gæster
- Netværk og sparring med andre barslende forældre
- Vi byder på god kaffe og en croissant
- Plads til baby
- Gratis deltagelse
Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen!
Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank