Indlæser
bArseL² netværk - historien om Mediano Aflyst
Dato og tid
Onsdag d. 1. april 2020 kl. 10:00 til 12:00
Sted
AL²,
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys),
1358 København K
AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K
bArseL² netværk - historien om Mediano Aflyst
Arrangementsbeskrivelse
bArseL² netværk - for dig der ønsker faglig fordybelse og indsigt, mens du er på barsel
Iværksætteri – historien om Mediano
Hør Peter Brüchmann fortælle om vejen til en af de seneste års største mediesucceser - Fra baglokale i Nordvest til 20 millioner afspilninger
Traditionelle medier verden over har store problemer i disse år. Men et sted i København går flere og flere ansatte, freelancere og betalte eksperter ind ad døren – for at snakke. Mediano er en mediebilledets mest interessante historier anno 2020. På fire år er man gået fra et baglokale over en metalfabrik i Nordvest til snart 20 millioner afspillede episoder på podcast. Hver uge bliver der brugt mere tid på at lytte til Medianos udsendelser, end der bliver gjort på at heppe på samtlige danske fodboldstadions - tilsammen.
Nu kan du høre en af stifterne, ejerne og chefredaktøren, Peter Brüchmann, fortælle historien om Mediano. Men det er især en historie om iværksætteri, om at genopfinde sig selv og sit medie – og om ledelse af mennesker, der brænder lige så meget for indholdet som for, hvornår det bliver et job på niveau med lønnen i den traditionelle mediebranche.
Om Peter Brüchmann
Peter Brüchmann har i to årtier beskæftiget sig med store forandringsprocesser i nogle af Danmarks største medieorganisationer – hos bl.a. B.T, Berlingske og TV 2. I 2016 stiftede Peter Brüchmann Mediano.
Om bArseL² Netværk
Hvad er bArseL²s Netværk?
I AL² tilbyder vi faglige og inspirerende netværksmøder for dig, der er på barsel. Møderne holdes den første onsdag i hver måned – og der er selvfølgelig også plads til din baby! Vi sætter fokus på din personlige og faglige udvikling og inviterer hver gang en gæst til at gøre os klogere på et udvalgt emne.
Hvem er deltagerne?
bArseL²s Netværk er for dig, der ønsker at møde andre mødre og fædre på barsel og aktivt deltage i netværk. Vi skaber rammerne for netværk og hjælper dig med at booste din karriere.
Koster det noget at deltage?
Det er gratis at deltage, men vi har en forventning om, at du deltager aktivt i netværket og ønsker at mødes med ligesindede samt blive inspireret af faglige indlæg. Tilmelding sker nederst på siden og er bindende.
Konceptet
- Netværksmøde i AL² den første onsdag i måneden (dog ikke juli/august)
- Formiddage kl. 10.00-12.00
- Faglige og inspirerende indlæg fra udvalgte gæster
- Netværk og sparring med andre barslende forældre
- Vi byder på god kaffe og en croissant
- Plads til baby
- Gratis deltagelse
Se kommende netværksmøder og gæster på www.al-bank.dk/events
Om AL²
Læs mere om AL² og se vores mange gratis arrangementer her
Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen!
Med venlig hilsen
AL²
______________________________________________________