Hop til hovedindholdet

Arbejdernes Landsbank logo

bArseL² netværk - Gør din iværksætterdrøm til virkelighed


Dato og tid

Onsdag d. 15. september 2021 kl. 10:00 til 12:00

Sted

AL², Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys), 1358 København K AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K

bArseL² netværk - Gør din iværksætterdrøm til virkelighed


Arrangementsbeskrivelse

bArseL² netværk - for dig der ønsker faglig fordybelse og indsigt, mens du er på barsel



Gør din iværksætterdrøm til virkelighed – sådan kommer du i gang

Det er et stort spring at gå fra fast job til en iværksættertilværelse. Det giver både nervøse, men også dejligt kildrende sommerfugle i maven. Som iværksætter er det dig, der sætter kursen. Du skal selv gøre alting – og gerne det hele 100 % for din egen og kundernes skyld. Det er dét, der er så fedt ved at være iværksætter!

Men … det er også det, der giver dig uro.
For lige pludselig skal du sætte dig ind i virksomhedsdrift, budgetter og markedsføringsplaner. Det kan virke ganske uoverskueligt og næsten tage pusten ud af alle dine gode ideer.

I løbet af denne 2-timers workshop sætter vi fokus på:

  • Hvordan finder du ud af, om den ide, du har, kan blive til en virksomhed, du kan leve af?
  • Hvordan sammensætter du dine produkter og sætter dine priser?
  • Hvordan finder du dine første kunder?
  • Hvordan finder du en fornuftig balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv?

Deltag på dette gratis bArseL² Netværksmøde og hør mere om hvilke overvejelser du skal gøre dig. Du får redskaber til at komme i gang, så du forhåbentligt kan springe ud som iværksætter med lidt mere ro i maven.

Om Birgitte Feldborg
Birgitte, ejer Iværksætter.nu og Birgittefeldborg.dk. Hun er businessmentor for coaches, konsulenter og behandlere. Hun hjælper dem især med deres business mindset, strategi, den grundlæggende forretning og deres struktur og så har hun hjulpet rigtig mange iværksættere med at forfølge deres drøm.


Om bArseL² Netværk

Hvad er bArseL²s Netværk?
I AL² tilbyder vi faglige og inspirerende netværksmøder for dig, der er på barsel. Møderne holdes den første onsdag i hver måned – og der er selvfølgelig også plads til din baby! Vi sætter fokus på din personlige og faglige udvikling og inviterer hver gang en gæst til at gøre os klogere på et udvalgt emne.

Hvem er deltagerne?
bArseL²s Netværk er for dig, der ønsker at møde andre mødre og fædre på barsel og aktivt deltage i netværk. Vi skaber rammerne for netværk og hjælper dig med at booste din karriere.

Koster det noget at deltage?
Det er gratis at deltage, men vi har en forventning om, at du deltager aktivt i netværket og ønsker at mødes med ligesindede samt blive inspireret af faglige indlæg. Tilmelding sker nederst på siden og er bindende. 

Konceptet

  • Netværksmøde i AL² den første onsdag i måneden
  • Formiddage kl. 10.00-12.00
  • Faglige og inspirerende indlæg fra udvalgte gæster
  • Netværk og sparring med andre barslende forældre
  • Vi byder på god kaffe og en croissant
  • Plads til baby
  • Gratis deltagelse

Se kommende netværksmøder og gæster på www.al-bank.dk/events 

Om AL²

Læs mere om AL² og se vores mange gratis arrangementer her


Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen!

Med venlig hilsen
AL²

 ______________________________________________________