Hop til hovedindholdet

Arbejdernes Landsbank logo

Farmands Barselssalon - farmænd og fodbold

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 14. december 2022 kl. 10:00 til 12:00

Sted

AL², Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys), 1358 København K AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K

Farmands Barselssalon - farmænd og fodbold

Vis lignende arrangementer





Farmænd og Fodbold

Er du far på barsel? Elsker du fodbold? Elsker du at snakke om det, og vil du gerne have ekspertråd til, hvordan det også kan blive en del af dit nye liv som far? Så kom og tilbring et par hyggelige timer med en masse andre fodboldinteresserede fædre, onsdag den 14. december kl. 10-12 i AL² ved Nørreport.

Vi har sammen med Jasper og David fra podcasten Farmænd inviteret Adam Møller Gomaa og Kenneth Hansen fra Mediano til en snak om alt inden for temaet ”fædre og fodbold”.

Kenneth Hansen er vært og ekspert på Mediano, kommentator på TV 2 og forfatter til blandt andet bogen 'Den unikke klub' om 'one club players' – og far. Adam Møller Gomaa er redaktør og vært på Mediano, forfatter til bl.a. bogen 'Fodboldbosser - tæt på Superligaens sportschefer' – og far.

Vi skal tale om, hvordan du får dit barn til at elske et bestemt fodboldhold. Hvor langt man må gå? Og hvad gør man, hvis det unævnelige skulle ske, at ens barn begynder at holde med rivalerne!? Hvordan får du arrangeret det, så du får mest mulig tid til at se fodbold? Om børn, der går til fodbold, og forældre på sidelinjen. Der vil være quiz med præmier, og så kommer vi nok også lige til at vende Danmarks herrelandshold og VM.

Der er kaffe og croissanter - og plads til at dit barn kravler, griner, græder, sover eller saksesparker sutteflasken op i barnevognen.

Om samarbejdet med ”Farmænd” podcasten med David Mandel og Jasper Ritz
Som far på barsel er der ikke mange alternativer til aktiviteter og rum, hvor man kan mødes med ligesindede fædre på barsel. Derfor har Arbejdernes Landsbank i samarbejde med ”Farmænd” valgt at åbne dørene i AL² for fædre på barsel. Vi vil i efteråret 2022 invitere til forskellige events, og du er velkommen til at deltage i et eller flere. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at være kunde i Arbejdernes Landsbank. Du kan se programmet og tilmelde dig på www.al-bank.dk/events - skynd dig, da det er først til mølle-princippet, og der er et begrænset antal pladser.

Masser af arrangementer i AL² - helt gratis
I AL² ved Nørreport afholder vi masser af aktiviteter.
Læs mere om AL² og se kommende aktiviteter her

Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen.

Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk