Hop til hovedindholdet

Arbejdernes Landsbank logo

Farmands Barselssalon - mental succes

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 10. maj 2023 kl. 10:00 til 12:00

Sted

AL², Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys), 1358 København K AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K

Farmands Barselssalon - mental succes

Vis lignende arrangementer



 På barsel med mental succes – et foredrag med Søren Lynge

Kom og hæng ud i Farmands Barselssalon og mød andre fædre på barsel

Med en lille ny i familien er der brug for at have styr på mange tanker og opgaver i den nye rolle som forælder. Men de mange tanker kan også dræne dig for energi. Måske overtænker du, oplever tankemylder, irritationer, frustrationer eller bekymringer? Det kan for nogle føre til stress, angst og depression. Den vej skal man for alt i verden undgå.

Vær med onsdag den 10. maj kl. 10-12, når Arbejdernes Landsbank inviterer forfatter og mentaltræner Søren Lynge. Han har rådgivet både topledere, afdelinger, medarbejdere, enkeltpersoner og virksomheder inden for high performance og neurovidenskab samt positiv psykologi.

Kom og lær mere om hans unikke værktøjer og få kontrol over dine tanker, så du kan opnå mental succes og overskud, både privat og professionelt. 

På dette møde kommer Søren bl.a. ind på;

•                    Hvorfor fungerer nogle forhold bedre end andre?

•                    Hvad kan du selv kan gøre anderledes for at finde overskud i familien?

•                    Hvilke principper kan du implementere for at undgå bekymringer og stress?

Vi serverer dejlig varm kaffe og en lækker croissant fra Emmerys. Vi sørger for hygge og plads til både dig og din baby.

Om Søren Lynge
Søren Lynge er til daglig centerchef på CKU, Center for Kognitiv Udvikling. Søren Lynge har gennem 20 års forskning, indsamling af empirisk materiale og brug af evidensbaserede mentale værktøjer udviklet et af landets mest populære foredrag, som er afholdt over 4.500 gange. Søren forstår at fange publikum med højt humør, og hans engagement og energi smitter.

AL² og Farmands Barselssalon
Som far på barsel er der ikke mange alternativer til aktiviteter og rum, hvor man kan mødes med ligesindede fædre på barsel. Derfor har Arbejdernes Landsbank valgt at åbne dørene i AL² for fædre på barsel. Vi inviterer til forskellige events, og du er velkommen til at deltage i et eller flere. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at være kunde i Arbejdernes Landsbank. Du kan se programmet og tilmelde dig på www.al-bank.dk/events - skynd dig, da det er først til mølle-princippet, og der er et begrænset antal pladser.

Masser af arrangementer i AL² - helt gratis
I AL² ved Nørreport har du mulighed for at holde dit næste kaffemøde, sidde og arbejde, mens du nyder en kop kaffe, eller deltage på et af vores mange forskellige events.
Læs mere om AL² og se kommende aktiviteter her

Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen.

Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk