Hop til hovedindholdet

Arbejdernes Landsbank logo

bArseL² netværk - Barsel, tænkepause og behov for forandring

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 6. september 2023 kl. 10:00 til 12:00

Sted

AL², Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys), 1358 København K AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K

bArseL² netværk - Barsel, tænkepause og behov for forandring

Vis lignende arrangementer


bArseL² netværk - for dig der ønsker faglig fordybelse og indsigt, mens du er på barsel

Barsel, tænkepause og behov for forandring

Meget ændrer sig, når man får børn, og barslen er en god anledning til at tænke over, hvad der ikke fungerer til daglig, og hvad man gerne vil. Ofte kan det være store ting som at flytte, sige op eller arbejde mindre. Men det kræver mod at handle på sine ønsker og ændre tingene.

Christine Gouchault er selvstændig coach og rådgiver, og på baggrund af sine egne erfaringer fortæller hun, hvordan hun har brugt sine 4 barsler til at skabe en bedre hverdag, hvor arbejde og familieliv hænger bedre sammen. Hun giver dig redskaber og masser af inspiration til at tænke ud af boksen, så du også kan skabe en hverdag, du trives i.

På dette netværksmøde kommer vi bl.a. ind på:
- Hvordan du skaber et liv på dine præmisser
- Hvilke muligheder der er for at balancere arbejde og familie
- Hvorfor du er nødt til at tænke anderledes
- Glæder og udfordringer i livet med småbørn
- Forskellen på at få barn nr. 1, 2 og tvillinger
- At dine tanker er helt normale, og du gør det godt nok!
- Hvordan du håndterer uforstående kommentarer fra nærmeste venner og familie.

Om Christine Gouchault
Christine er mor til 4, forretningsrådgiver, coach og forfatter. Christine har arbejdet med b2b salg og ledelse i over 15 år både i Danmark og udlandet og arbejdet i flere start ups. Hun arbejder i dag med vækststrategi, arbejdsglæde og trivsel for virksomheder, ledere og privatpersoner.

Om bArseL² Netværk
I AL² tilbyder vi faglige og inspirerende netværksmøder for dig, der er på barsel. Møderne holdes den første onsdag i hver måned – og der er selvfølgelig også plads til din baby! Vi sætter fokus på din personlige og faglige udvikling og inviterer hver gang en gæst til at gøre os klogere på et udvalgt emne.
 
Hvem er deltagerne?
bArseL²s Netværk er for dig, der ønsker at møde andre mødre og fædre på barsel og aktivt deltage i netværk. Vi skaber rammerne for netværk og hjælper dig med at booste din karriere.
 
Konceptet
- Netværksmøde i AL² den første onsdag i måneden (undtagen jul/aug)
- Formiddage kl. 10.00-12.00
- Faglige og inspirerende indlæg fra udvalgte gæster
- Netværk og sparring med andre barslende forældre
- Vi byder på god kaffe og en croissant
- Plads til baby
- Gratis deltagelse
 
Om AL²
Læs mere om AL² og se vores gratis arrangementer her www.al-bank.dk/events 

 

Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen!

 

Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk

Kontaktinformation til arrangør

Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk