Indlæser
bArseL² Netværk - ChatGPT
Vis lignende arrangementer
Dato og tid
Onsdag d. 6. marts 2024 kl. 10:00 til 12:00
Sted
AL²,
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys),
1358 København K
AL²
Nørre Voldgade 17, 1. sal (oven på emmerys)
1358 København K
bArseL² netværk - for dig der ønsker faglig fordybelse og indsigt, mens du er på barsel
ChatGPT – lær at bruge det populære AI-værktøj til at optimere dit arbejde
AI og ChatGPT er på alles læber. Mange har allerede taget det til sig, men måske du ikke helt er klar endnu?
På dette barselsnetværk har vi inviteret digital rådgiver Camilla Crawfurd til at gøre os klogere på AI og ChatGPT - og give os gode fif og værktøjer til at komme i gang.
Du får en introduktion til de vigtigste funktioner inden for kunstig intelligens og ChatGPT (Generative Pre-trained Transformer). Gennem små opgaver får du kendskab til optimering af arbejdsprocesser og effektiv billedgenerering.
Du lærer bl.a. at:
• Anvende ChatGPT-robotternes potentiale til løsning af konkrete arbejdsopgaver.
• Stille de rigtige spørgsmål, så du får mest muligt ud af ChatGPT.
• Forstå hvad en god ”prompt” (input) er.
Med ChatGPT kan du spare tid og ressourcer i din arbejdsdag og arbejde mere intelligent og effektivt. Vi gør opmærksom på, at der på dette barselsnetværk ikke er mulighed for at gå i dybden med ChatGPT, men vi forsøger at klæde dig på til selv at øve videre og blive skarpere i brugen af AI.
Om underviseren
Camilla Crawfurd er underviser i ChatGPT hos Kursusfabrikken og freelance digital rådgiver i datadrevet kommunikation, kunderejser og forretningsudvikling hos getgrowth.dk. Hun har selv børn og har også selv deltaget i faglige netværksarrangementer for forældre på barsel.
I AL² tilbyder vi faglige og inspirerende netværksmøder for dig, der er på barsel. Møderne holdes den første onsdag i hver måned – og der er selvfølgelig også plads til din baby! Vi sætter fokus på din personlige og faglige udvikling og inviterer hver gang en gæst til at gøre os klogere på et udvalgt emne.
bArseL²s Netværk er for dig, der ønsker at møde andre mødre og fædre på barsel og aktivt deltage i netværk. Vi skaber rammerne for netværk og hjælper dig med at booste din karriere.
- Netværksmøde i AL² den første onsdag i måneden (undtagen jun/jul/aug)
- Faglige og inspirerende indlæg fra udvalgte gæster
- Netværk og sparring med andre barslende forældre
- Vi byder på god kaffe og en croissant
- Plads til baby
- Gratis deltagelse
Læs mere om AL² og se vores gratis arrangementer her www.al-bank.dk/events
Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen!
Med venlig hilsen
Arbejdernes Landsbank
Kontaktinformation til arrangør
Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk
Kontaktinformation til arrangør
Arbejdernes Landsbank
Tlf: +45 51194525
event@al-bank.dk